Hemmelige fællesskaber: Sådan bliver lukkede Telegram-kanaler nye knudepunkter for desinformation

Telegram, med sit fokus på privatliv og end-to-end-kryptering, er blevet en af de mest populære platforme til sikker kommunikation. Selvom det tilbyder værdifulde værktøjer for aktivister, journalister og dissidenter, giver det også grobund for desinformationskampagner. I de senere år er lukkede Telegram-kanaler vokset til at blive stærke og svære at overvåge kilder til vildledende narrativer, propaganda og falske nyheder.

Skiftet fra åbne til lukkede beskedplatforme

Desinformationskampagner har traditionelt været afhængige af offentlige platforme som Facebook, Twitter og YouTube for at nå et bredt publikum. Men efterhånden som disse platforme i stigende grad modererer indhold, søger aktører bag desinformation over mod mindre synlige hjørner af internettet. Telegrams lukkede kanaler og private grupper muliggør spredning af indhold under radaren med minimal overvågning.

I modsætning til åbne grupper begrænser lukkede kanaler adgangen til inviterede medlemmer. Dette skaber et ekkokammer, hvor narrativer forbliver uimodsagte. Medlemmer opfordres ofte til ikke at dele eksterne links eller opsøge alternative synspunkter. Resultatet er selvforstærkende rum for konspirationsteorier og misinformation.

I februar 2025 afslørede flere efterforskninger på tværs af Europa, at desinformationskampagner forbundet med politiske aktører i stor stil migrerede til Telegram. Disse kampagner bruger platformen til at sprede polariserende indhold, forvride den offentlige mening og forstærke sociale splittelser uden nævneværdig risiko for fjernelse eller opdagelse.

Tekniske funktioner, der fremmer hemmeligholdelse

Telegrams arkitektur er designet til at beskytte brugernes privatliv. Dets servere gemmer minimalt med metadata, beskeder i hemmelige chats er end-to-end krypterede, og brugere kan skjule deres telefonnumre. Disse funktioner er nyttige for personlig sikkerhed, men de giver også desinformationsgrupper mulighed for at organisere sig uden opdagelse.

En af de mest attraktive funktioner for sådanne grupper er Telegrams udsendelsesfunktion via kanaler. Administratorer kan poste indhold til tusindvis af abonnenter uden at tillade svar eller synlig uenighed. Denne envejskommunikation er ideel til manipulation, da den forhindrer åben debat.

Desuden kan indhold på Telegram til enhver tid redigeres eller slettes uden synlige spor. Det gør det svært for forskere eller faktatjekkere at bevare beviser for desinformation eller analysere dens udvikling over tid.

Desinformations indvirkning i den virkelige verden

Stigningen i Telegram som et knudepunkt for desinformation er ikke blot en teoretisk bekymring. Den har konkrete konsekvenser for politiske processer, folkesundhed og sikkerhed. I flere østeuropæiske lande blev falske nyheder om valg og vacciner i 2024 primært spredt gennem Telegram og påvirkede både vælgeradfærd og vaccinationsrater.

Lukkede Telegram-kanaler udgiver sig ofte for at være uafhængige nyhedskilder eller whistleblower-kollektiver. De udnytter mistillid til etablerede medier og spiller på usikkerhed mellem verificerbar og uverificeret information. Når en bruger først abonnerer, udsættes de for en konstant strøm af udvalgte fakta, manipulerede billeder og redigerede videoer.

Myndighederne har svært ved at efterforske disse kanaler på grund af juridiske gråzoner om kryptering og privatlivsrettigheder. Mange bagmænd for storskala desinformation forbliver anonyme og operationelle, og når dagligt ud til tusinder uden væsentlig modstand.

Eksempler fra 2024

I Tyskland påstod en populær Telegram-kanal falsk, at stemmesedler var blevet ødelagt under delstatsvalg, hvilket udløste store protester. Historien blev modbevist hurtigt, men skaden var allerede sket. Titusinder havde set og delt indholdet og organiseret demonstrationer.

I Slovakiet kørte en sundhedsrelateret desinformationskampagne gennem flere lukkede Telegram-kanaler. Den hævdede, at en ny bølge af COVID-19-vacciner indeholdt mikrochips — et narrativ, der blev afvist af sundhedsmyndigheder, men stadig troet af mange brugere.

Disse eksempler viser, at misinformation via Telegram ikke er begrænset til marginale grupper. Det kan forme nationale debatter, påvirke demokratiske institutioner og bringe den offentlige sikkerhed i fare på en måde, som traditionelle sociale medier ikke længere muliggør.

Hvordan kan problemet tackles?

Bekæmpelse af desinformation på Telegram er særligt udfordrende. I modsætning til traditionelle platforme har Telegram ikke stærke modereringsværktøjer eller samarbejde med uafhængige faktatjekkere. Men der findes tiltag, som regeringer, civilsamfund og Telegram selv kan tage for at bremse spredningen af falske narrativer.

For det første bør digitale oplysningskampagner udvides til at omfatte Telegram-brugere. Folk skal uddannes i at genkende manipulation, verificere kilder og undgå ekkokamre. For det andet kan civilsamfundsgrupper udvikle værktøjer til at overvåge kanalaktivitet og afsløre koordinerede desinformationsindsatser.

Telegram kunne også tilskyndes til at indføre frivillig verifikation af nyhedskanaler eller mere tydelig mærkning, så det bliver nemmere at skelne fakta fra holdninger. Selvom dette kan udfordre Telegrams privatlivsprincipper, er det nødvendigt at finde en balance, der hindrer misbrug.

Internationalt samarbejde er afgørende

Telegram-kanaler opererer på tværs af grænser, hvilket kræver internationalt samarbejde. Europæiske institutioner og demokratiske alliancer bør udvikle fælles rammer for overvågning og respons, samtidig med at krypteringsrettigheder respekteres.

I februar 2025 fremsatte Europa-Kommissionen forslag til nye protokoller for grænseoverskridende dataadgang i straffesager, der involverer krypterede platforme. Hvis det vedtages, kan det skabe et juridisk grundlag for at retsforfølge aktører bag desinformation uden at kompromittere platformenes neutralitet.

Til syvende og sidst kræver kampen mod desinformation koordinering, oplyst debat og fleksibel lovgivning. Telegram er kun ét værktøj i denne informationskrig, men dets stigende betydning gør det nødvendigt at reagere hurtigt og nuanceret.